Tilbage

Glæde

Når glæden vokser i mit bryst,
så bli’r jeg varm og kær.
Så lyder der en stille røst
om det, som der er værd.
Det sker, at ord’ne strømmer ud.
Det er som himlens sendebud.
Det flytter mine tanker hen
på hvem, der er min ven.

Du smiler let og gør mig glad
hver gang, at vi ta’r fat.
Det’ som et psykisk brusebad,
der fjerner det, der’ mat.
Så stråler jeg, det som en leg,
der gør, at jeg bli’r frisk og sej.
Det åbner for mit hjertes glød
og gør mig blid og blød.

Det’ dig – hver gang – der er min ven,
når jeg har brug for dig,
så kommer du jo her igen,
så er du her for mig.
Det sker, at jeg har råbt og kaldt,
så er du dér og gir’ mig alt.
Det’ ikke rigdom, magt, begær,
men no’t, der mere værd.

Et venskab fyldt med ærlighed
er det, der gi’r os saft.
Det bygger på en kærlighed,
der’ fuld af lys og kraft.
Så mærker vi hinandens ro.
Det gir’ os drømme, håb og tro.
Så skaber vi det liv, vi vil -
og knytter os dertil.

Det’ lykkeligt at være fri
og følge hjertets vej.
Vi gør præcis, hvad vi kan li’ –
og ellers si’r vi nej.
Det er så dejligt, når vi gør
alt det, vi sammen kan og tør.
Det’ herligt så’n at trives godt
i både stort og småt.

Så stråler jeg, det som en leg,
der gør, at jeg bli’r frisk og sej.
Det åbner for mit hjertes glød
og gør mig blid og blød.


Udprint med becifring