|
Jeg har en fantasi.
Det’ en drøm, jeg godt kan li’.
Tænder håb i mig.
Vi skal gå en anden vej.
(1) I min drøm der ser jeg en slags drivhus på vort hus.
Lodret glasfacade er en smadder god fidus.
Op til 4. sal der er der glasveranda nu.
Kun en meter bred, men det er rig’lig ude stu’.
Her er tomater, gulerødder, selleri,
Porrer, løg, kartofler, potter med non’ blomster i.
(2) Ofte sker det så, man sidder bag ved glasfacad’n.
Der er krydderurter, som bli’r brugt til aftensmad’n.
Selv i gråvejr er der lunt, og muren bli’r lidt varm.
Varmeregningen bli’r mindre – også gadens larm.
Og husets mur mod nord har få’et et ekstra ydre lag
Af isolering, så der varmt hvert en’ste vinterdag.
Det er min fantasi ...
(3) Op’ på taget er en masse møller blev’t sat op.
Selv når vinden er lidt svag, så snurrer tagets top.
12 volt jævnstrøm strømmer ned med rig’lig energi.
Al den stærke strøm er sluk’t. Nu er vi blevet fri.
Fjernsyn, telefon, computer, lys og køleskab
Kører fint på 12 volt. Derfor er der intet tab.
(4) Så er der en ovn, man tænder inden arbejdsdag’n.
Sætter aftensmaden i den. Det er lige sag’n.
Efter 8 timer, så er maden kogt og bagt.
Det gi’r dejlig smag, for alle stoffer en intakt.
Inden længe er det no’t, som alle så har få’t.
Man skal bare ændre sine dagsrutiner no’t.
Det er en fantasi ...
(5) Halvdel af gaderne er blevet lav’t til hav’.
Dejlig’ lækre grønsager gi’r sundhed i min mav’.
Al den megen grønsagsaffald bli’r nu lav’t til gas.
Varmer vandet op til bad. Og så er der en mas’,
der skal i kompost, så jorden gødes rigtig godt.
Ingen gift og kunstgødning, så bli’r det nemlig flot.
(6) Foran hvert et hus er der en hønseflok i bur.
Børnene de skiftes til at ta’ en hønsetur.
Samle æg og fodre dem med korn og restemad.
Sådan kan man godt ha’ høns, der trives og er glad’.
Og så er der busk’ og træ’r med frugt i massevis.
Det er selvforsyning. Man skal bare gå og spis’.
Det er en fantasi ...
(7) I min dagligdag, der sker der mange gode ting.
Noget sker så let, og andet sker med hiv og sving.
I min fantasi er alt forandret i min by.
Verden er forvandlet og er ved at blive ny.
Det, som der skal til, har jeg jo ganske klart forstå’t.
Nu er det på tid’, jeg starter med at gøre no’t.
(8) Hvor skal jeg ta’ fat – og hvordan kommer jeg i gang.
Det er en proces, der virker vanskelig og lang.
Hvis jeg er alene om det, bli’r det meget svært.
Men hvis vi er flere, er det ganske el’mentært.
Så’n i fantasien synes alting ligetil.
Men når det bli’r dagligdag, hvad er det så, vi vil?
|
